Under de hvidkalkede hvælvinger i Sct. Mortens kirke her i Randers, afvikler man også andet end kirkehandlinger og religiøse samtaler. Jeg var således forbi kirkerummet tirsdag aften, for en omgang underholdende anekdoter, hyggeligt samvær og en guddommelig cellokoncert med Ida Riegels. Der har kastet sit instrument over skulderen, og cyklet ud i landskabet for eventyr, musikoplevelser og nye venskaber. Slutmålet er Skagen, transportmidlet en ni gears cykel med bagagebærer og turneen har stået på siden den 2. maj. Denne aftens koncert var hendes 26. af slagsen og indeholdt en del klassisk, en smule blokfløjte og flere musikstykker hun selv havde komponeret.
Hendes geografiske udgangspunkt er den nordsjællandske stationsby Birkerød, den faglige dannelse har hun fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Mens evnerne er fremelsket via lige dele talent, kærlighed, hårdt arbejde og vedholdenhed. Ifølge programmet har hun turneret et utal af steder verden over, modtaget en serie fornemme legater og modtaget undervisning hos internationale stjerner. Teksten er en lange liste af fortræffeligheder, der burde imponere enhver, alligevel er det hendes tilgang til livet, cellospil og håndværks færdigheder, der overrumpler og afvæbner mig. Bevares, Ida er både smuk og charmerende, men det er altså første gang jeg har mødt en cellist der bygger sig egen cello, cykler flere hundrede kilometer og endda giver koncerter til terapiæsler. Hun fremstår som et overskudsmenneske der velvilligt deler ud af hendes talent, viden og tid.
“En cello er som en ven, eller en tolk. Den taler et sprog uden ord, som de fleste sjovt nok forstår. Den fortæller om alt det, der ikke kan siges med ord”
— Ida Riegels
Koncerten afvikles som var det en serie spontane tanker, der tilfældigvis passer sammen i ren perfektion. Hun møder os med åbne arme, store smil og sprudlende ord. Her er en kvinde der indtager verden som om livet var et langt lykkeligt eventyr. En kunstner der deler musikken for glædens skyld. Der cykler af kærlighed til transportformen. Der skaber, fordi hun ikke kan lade være. Der søger melodiske udtryk, fordi sjælen har brug for andre ord end de talte. Jeg svælger rundt i hendes tekniske kunnen og overraskes over hendes tilgang til både publikum, udfordringer og hvor ubesværet hun fletter faglig viden ind i formidlingen.
Celloen er hjemmebygget, tasken rød og rejsevægten lav. Håndværket er på plads, cyklen pumpet og rejseplanen fastlagt. Det hele virker som oplevelsesiværksætter på tour. Som om livet er hendes legeplads og musikken den gave hun deler med os. Hvilket er en følelse du sidder tilbage med når kunst er blevet indtaget live og skaberen ikke blot er professionel, men hamrende dygtig. Levende musik er noget som får liv takket være publikum, men de sublime oplevelser skyldes altid afsenderens evner. Uanset om det er fado der flyder over de toppede brosten i Lissabons gamle kvarter, skønsang under den åbne nattehimmel en sensommeraften i København eller iscenesatte verdensstjerner på folkelige festivaler. Denne gang var det under nogle gamle kirkehvælvinger i centrum af købstaden Randers at hjertet blev forført af en cello og cellist i specialmål.
Du kan læse om hendes 500 Km lange tur rundt Danmark her, om de 1000 km det blev til sidste gang her, mens den aktuelle tourplan er her. Du kan læse om Sct Mortens kirkekoncerter her, næste gang er 5. juni. Skulle du ej heller vide hvad “Terapiæsler” er for en størrelse kan du svinge forbi dette indslag hos Tv2 Øst
