Dyrehaven - Randers
Kunsten lider, verden venter og jeg keder mig. Selvfølgelig er hverdagen proppet med fiktion fra TV-serier, spillefilm og skønlitteratur, men jeg savner alligevel min hverdag. Da der er lange udsigter til teater, specialøl og kunst igen skal fylde min fritid søges nye veje. Jeg har derfor besluttet mig for at grave de lokale skatte frem. Lige fra specialiteter fra forretninger, over sælsomme tiltag til den smukke natur. Denne weekend gik derfor forbi årets landevejskro i 2019, og direkte ind i Randers Dyrehave. Hvor man siden 1994 har kunne kombinere en gåtur i det grønne med iagttagelse af dåvildt. Dette var dog mit første besøg i det du måske kender som Fladbro skov.
Konceptet kendes dog fra andre byer og oplevelsen stort set den samme. Dådyrene stammer endda fra Marselisborg dyrehave (Aarhus), der igen stammer fra Jægersborg dyrehave (København). Her kan du via et udlagt stisystem indtage skoven på korte og lange ture. Nogle gåture har flere bakker end andre, mens alle giver dig mulighed for at støde på dåvildt i alle aldre. Dyrene er spredt ud over 13,5 hektar jord med skov og græs. Du må hverken fodre dem, eller bevæge dig væk fra stierne. Ej heller tage hund med eller være for gangbesværet, mens alle andre kan kombinere besøget med aktiv stund i klatrerparken og picnicoplevelse ved Gudenåen.
Randers Kommune har siden slutningen af 1800 tallet ejet området, og plantede kort efter overtagelsen 80.000 træer. Således det dengang åbne område kunne blive til en rigtig skov. Tanken var byens borgere skulle have et rekreativt område hvorfor togstop blev indført der frem til 1937. Samt opretholdt rutebådsfart frem til 1958. I dag er det dog bil, cykel og rutebiler der lokker folk til skoven. Der er gode parkeringsmuligheder ved både klatrepark, kro og speedwaybane. Samt stier der følger Gudenåen til de med hang til traveture eller cykeloplevelser. Vi ankom med bil og brugte tiden til fods inden tur gik hjem til centrum af byen, med et enkelt oplagt stop ved Hornbæk Bageren. Var tiderne en anden havde vi utvivlsomt kikket ind som gæster hos den 400 år gammel landevejskro i Fladbro – det må ske næste gang naturen kalder.
