Fjellerup Strand - Djursland

 

(C) Ordmose
Barndommens somre blev tilbragt på den nordjyske ferieø med de smukke sandstrande, lille befolkning og utallige naturperler – Læsø. Hvilket bl.a. har formet mine forventninger til dansk natur, badevand og strandliv så jeg knap kan værdsætte andre egne af nationen. Som ny i regionen opsøger jeg dog alverdens flækker, skove og seværdigheder. Godt hjulpet på vej af karantæne ramte kulturinstitutioner og sommermildt forår.  Kort før påske var vi således forbi Fjellerup Strand – som lokale utvivlsomt kender og alle med børn besøger når sommeren rammer lander. Det var dog mit første besøg og det var en positiv oplevelse. Upåagtet fiskemandens lukkede døre, de manglende iskiosker og aflyste galleriudstillinger. I stedet blev området indtaget til fods og med et kamera i hånden.

(C) Ordmose
Den lave vanddybde og solrige timer lokkede modige folk i vandet, mens jeg selv nøjes med strandkanten og rode i bunkerne af opskyllede muslingeskaller. Langs kysten strækker der sig et bælte af sommerhuse, lokale villaer og små fiskehytter. Stranden selv har enkelte ruiner fra fortidige fiskeribrug og kystsikring der drager. Alle vi mødte stoppede op ved de gamle træpæle, der upåagtet deres forvitrede udseende stod solidt plantet i sandet.

(C) OrdmoseDer er rigelig med parkeringspladser, offentlige toiletter og der er endda en rampe til stranden. Således alle let kan tilgå vandet. Badebroer og redningsposter vidner om solrige somre rummer mange badende og forklarer placeringen af den lokale campingplads. Det hele mindede mig om fortidige strandoplevelser og roen i området indbød til fordybelse. Har du tid kan strandturen udvikle sig til en vandring i skoven. Hvor en vidt forgrenet net af stier og vandreruter bruges af bådende cyklende og gående folk. Når restauranter og cafeer igen åbner op er det måske selve Fjellerup by der lokker i stedet. Vi kørte dog kun forbi Fjerllup Kirke og Meilgaard Slot