GADETEATER KOMMER TIL RANDERS - August 2021

 

(C) Ordmose
Den internationale gadeteaterfestival rammer faktisk en hel serie af danske byer, men da Randers er min by, er jeg selvfølgelig mest begejstret over vores gader og pladser fyldes med gøgl, komik og scenekunst under åben himmel den 14.-17. august. Det er dog lige meget hvor i verden du indtager gadeteater, det er altid en farverig fornøjelse der formår at indfange folks opmærksomhed og løfte enhvers humør.

A FLOCK OF FLYERS - Copyright DIG

Jeg har en svaghed for vandreforestillinger, ny-cirkus og gadeteater. Genre der til tider besøger etablerede scener, men som oftest kun kommer frem når sommeren er over os. Hver eneste storby i Europa har en slags gadeteaterfestival. Nogle steder dyrker Levende Statuer, site specifc drama og klassiske nationale udtryksformer, jeg selv fortrækker dog den store voldsomme sammenblanding af stilarter og nationaliteter.

LA GRANDE PHRASE - Copyright DIG

Der er 11 forskellige forestillinger og enkelte workshop kikker forbi Randers centrum. Hvor Østervold, Rådhuspladsen, Slotspladsen og Jens Otto Krags plads bruges. Det er sjældent en by har så mange forskellige byrum placeret så tæt. Rådhuspladsen er den smukkeste, Slotpladsen den mest afskærmet, Østervold den længeste og Jens Otto krags den største. Alle kan de nås indenfor få minutters gang og alle er de perfekte rammer for gadeteater.

HEADSPACE - Copyright DIG

"DIG Festival (Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler) har eksisteret siden 2013 og tilbyder gratis scenekunst af international særklasse til danskere i alle aldre. Vores forestillinger er inden for genrer som nycirkus, human-specific teater, akrobatik, jonglering, live-musik, gadeparade og meget mere. I 2019 besøger vi ti danske byer med et program, der rummer over 200 opførsler af gadeteater fra Frankrig, Spanien, Holland, Canada, Australien, Chile og Argentina.”