Byvandring - Dronningborg

 

Hver eneste flække, landsby og gadekær rummer historier af den ufortalte slags. Længe har historieskrivning været domineret af hvide mænd med hang til krig, store bedrifter og adelige mærkesager. Modbølgen fra slut 90erne gav os myriader af små historier der skulle belyse det generelle, via dybdeundersøgelse af det enkelte. Siden overtog journalisterne fortælletjansen og jagtede de gode menneskelige historier, de skjulte sandheder og fordækte kapitler fra vores egen fortid.

 

Alt imens forblev de små lokale historier ufortalte, billeder gik tabt og minder forvansket. Men det er altid interessant at vide hvem, hvad og hvorfor. Dels formede de den hverdag du nu bebor, dels rummer hver eneste historie et lags viden om den verden du har arvet, og sikkert gerne vil forme før den næste generation overtager planeten. Selvfølgelig ved vi alle, at forandringer er det eneste rigtige konstante, og udvikling altid sender noget i glemmebogen. Enhver dansker der har set Matador forstår tiderne ændres, sæder forgår og intet alligevel rigtig forandrer sig. De rige har deres problemer, og alle vi andre har vores at kæmpe med. Så hvorfor ikke bare flyde med strømmen? 

 

Du behøver selvfølgelig ikke at gribe enhver chance for byvandringer, kunstture og site specific teater, men hvis du gør, så forstår du ikke bare lokalmiljøet og dens befolkninger langt bedre, men lærer også noget om dig selv og hvorfor verden nu engang blev som den er. Det var i hvert fald mit udgangspunkt før den halvanden times lange tur rundt i Dronningborg blev indtaget. Som ny-tilflytter har jeg hverken stor lokalviden, mærkesager eller personlig tilknytning til stederne vi så. Men som historikeruddannet kulturkværulant var det selvfølgelig spændende at se hvad der blev vægtet, hvilke tråde man forsøgte at binde og hvilken fortælling guiden gerne ville overlevere til os.

Dronningborgs udvikling er formet af geografi, store gårde og lokale industrisucceser. Noget afgrænses af fjorden, indrammes af bække og står ubebygget grundet lerholdigt underlag. Mens togskinner blev anlagt ud fra industrielle behov for arbejdskraft og mulighed for at flytte gods. Tilfældigheder, menneskelige sammentræf og økonomisk udvikling har formet resten. Hovedgaden domineres således af huse med smukke friser der alle har samme murermester som ophavsmand, mens den lokale biograf for længst er lukket da den tabte i biografkrigen.

 

Den oprindelige bager, der siden blev til konditor, huser i dag den lokale minikæde Bakery By Doktor og minder os alle om bagerbrød spises uanset hvilke firmaer der åbner, lukker eller udstykker jord. Skolebygningerne rummer deres egen historie om tidernes forventninger til offentlige udgifter, alt imens villakvarterne rummer historier om alle de arkitektoniske bølger der har ramt landet. Det fascinerende at gå på skinner fra Hadsund-Randers togbane, jeg er vild med Dronningborg Slot (Højriis), det estiske kunstværk af Tauno Kangro foran biblioteket på Udbyhøjvej, bydelens eneste stråtækte hus og selvfølgelig det bakkede landskab.