Overtossen indtager Venedig
Det hænder danske filmskabere pådrager sig international opmærksomhed, at kæmpe betonkollosser i verdensbyer har danske arkitekter eller danske sportsfolk vinder trofæer andre lande drømmer om. Det bidrager alt sammen til national selvglæde og opsvulmede egoer, det kan derfor undre at denne nyhed ikke har revet flere overskrifter til sig. Det er ikke hver dag en Overtosse får sit eget udstillingsrum på overklassens fineste kunstudstilling - Venedigs Kunst Biennale - der i år har samlet det ypperste kunst verden kan stable på benene og udstillet det under titlen The Milk Of Dreams.
Selvom nogle danske bidrag allerede har raget lidt negativ presse til sig, så er det generelt et scoop at være til stede i byen med de vandfyldte gader. For to år siden var det således en personlig succes for mig, at have et fotografi udstillet på galleri Palazzo Ca’ Zanardi i Venedig under 2020 Biennale.
Overtossen er selvfølgelig den lokale kunstner Ovartaci. Der måske nok var født med navnet Louis Marcussen, men mest af alt var en kunstnerisk sjæl fanget i en forkert krop, der skabt alverdens seværdig kunstværker imens indlagt på psykiatrisk hospital gennem årtier frem til sin død i 1985. Tidligere var det også på Risskov at du fandt museet Ovartaci, mens det i 2023 åbner i kulturhusbunkeren, hvor du lige for tiden kan finde en lille kompakt særudstilling om kunsten/kunstneren der blev sendt til Venedig 2022.
Det koster gratis, men åbningstiderne er begrænset og udstillingen hurtig overstået. De værker du har adgang til er dog alle fantastiske, mens podcast samtalerne mellem Georg Schwarz og Brian Benjamin Hansen rummer mere ordgeil end vigtige pointer. Hvis du finder vej til Skejby bør du dog kikke indenfor, tage en tur rundt bygningen og funderer lidt over rejser i sindet, tid og sted.