Kæmpe sten og smuk natur
Interaktionsniveauet er ganske lavt, men turen derhen er smuk og de historiske rødder er dybe. Så savner familien din et seværdigt mål for jeres skovtur, eller har du blot misundt briterne for deres Stonehenge, så er monumentet Høj Stene lige noget for jer. Ældgammel kongegrav fra dengang de hedenske guder fortsat styrede i norden og slavearbejde var lovligt, placeret smukt ud til Gudenå og parkeringsmuligheder tæt på.
Kongegraven består af en serie kæmpe sten placeret så de former udridset til et kæmpe skib. Monumentet er imponerende og samtidig en rekonstruktion af Moesgaard museum. Da gravmonumentet har været fundet af flere omgange og fået fjernet flere af kæmpestenene, har det krævet lidt klassisk arkæologisk opfindsomhed at genetablere monumentet.
Den 80 meter lange skibssætning rummede dog både guld og bronzestykker, samt smykker, men det er dog de kæmpe store sten jeg finder imponerende. Det 1400 år gammel monument har fået anlagt en gåvenlig sti langs Gudenå, men du må desværre ikke slæbe familiens hund med dig. Pladsen omkring stenene er ryddet, og træer fældet, så du kan nyde synet af både sten, å og formgivningen. Der er en enkelt informationsskive med vidtløftigt bud på en kongebegravelse anno fjern fortid.
Underholdningsværdien er således en anelse undervældende, men stenene er imponerende og turen er vitterlig tiden værd. Andre nationer ville utvivlsomt have indhegnet stedet, solgt snekupler og andet reklamegejl til overpris. Den jyske løsning sælges således på placering, naturen og det imponerende ved bautastenene.