Når vand flyder, så finder det sin vej
Med oldemor i blikket, mormor i hænderne og lungerne fulde af storhed, indbød kvinderne bag udstillingen Tidevand publikum til en eftermiddag i fordybelse, dialog og udvidelse af værket. Kunstneren Katja Bjørn er selvfølgelig hovednavnet, det er hendes vision, hendes værk, hendes udstilling, men ud over det er tilblevet via en masse andre kvinder, så har sangerinde Luna Ersahin lagt stemme og fortolkning til lydsporet, mens forfatteren og billedkunstneren Gerd Laugesen (f. 1979) har skrevet udstillingens sangtekst. Randers Kunstmuseum udgjorde rammen og museumsdirektør Lise Jeppesen værten.
Det tredelte program startede ud med Katja Bjørn der førte os med ind bag kunstværket, tilblivelsen, tankerne bag og visionerne for projektet. Hvordan det hele startede med strudseæg indkøbt på loppemarked på Samsø, hvordan muligheder og tanker blev flettet sammen på kryds og tværs. Hvordan visionen fandt sin naturlige vej i dette samspil med familie, veninder, kunstnerne der hjalp med ord, lyd og kompositioner. Før dette kunstneroplæg havde jeg selv indtaget videoinstallationen ad tre omgange og derved set det hele, og nydt hvert et minut, følt mig overvældet af budskabet, og følt mig tvunget til reflektion over min plads i kæden.
Dernæst oplæste Gerd Laugesen passager, digte og strøtanker fra sit virke som forfatter. Især ordene fra Et Øjebliks Lykke gjorde indtryk på mig. Da jeg desværre aldrig følger med i noget som helst, består min viden således udelukkende af tilfældige fragmenter og brudstykker fra verden omkring mig, den kollektive fortælling misses derved ofte, og funklende stjerner opdages alt for sent. Sådan føltes det i hvert fald, da Gerd læste op, pludselig fik både hendes mund og øjne en glød der fangede min opmærksomhed, og gav mig lyst til at læse rejsebogen på de mange hundrede sider, hun stod der med i hånden. Jeg nød turen til Paris, kunne mærke den røde kuffert og følte Nili var en gammel ven. Gerd havde også skrevet et digt efter ønske fra Katja Bjørn, der godt nok varede sytten minutter som sangtekst, men var blevet beskåret til elleve i videoinstallationen, og her, endnu kortere i sin oplæste form. Effekten var dog den samme, uanset om ordene blev oplæst af Gerd, sunget af Luna eller indtaget med kædedans projiceret på væggene omkring os. Vi er alle en del af det der kom før os, og det der kommer efter os.
Det er sjældent jeg kaster med værdidomme efter andet end teater, dels har jeg besluttet det er vejen frem for mig som anmelder, og dels giver det mig frihed til at indtage en masse anden kunst & kultur uden det filtreres gennem min indre kritiker si. Det hænder dog, at hverdagens indtag af kulturelle indslag er så overvældende, så vellykkede, så gennemtænkte, at ord må deles, i håbet om at andre forfølger samme spor. Denne eftermiddag var en sådan oplevelse, hvorfor jeg nu vil læse Gerds bøger, høre Lunas musik, opsøge Katjas fortidige videoproduktioner. Har du således geografisk adgang til Randers, så bør du også troppe op i den gamle flodby, finde den lokale brutalistiske bygning og tage trapperne op gennem Danmarks første kulturhus. Hvor du kan indtage Katja Bjørns fantastiske kunstudstilling til og med den 30. juli. Lade dig opsluge af mørket, indfange af Gerds ord og Lunas stemme. Lade fortiden flyde gennem dine tanker, svælge i minderne om verden der var og mærke at blodet endnu pumper i dit hjerte. Forstå din plads i kæden, glæd dig over, at liv der leves, er liv der har mening. Katja Bjørn (f. 1967) Tidevand // 2023 10-kanals videoinstallation, 100 min loop, med lyd Lyd af Nicolas Vetterli og Jens Balder Tekst af Gerd Laugesen Vokal af Luna Bülow Ersahin Foto af udstillingen: Torben Eskerod. Du kan læse mere her og se udstillingen indtil udgangen af juli 2023.
