Summertime, and the living is easy
Siden velfærdsstatens fødsel, har den danske middelklasse klasket deres ferieramte familier sammen i metaldåser og søgt mod sydens sol. Nogle har gjort det i biler med campingvogn slæbende efter sig, andre bænket i alverdens charterfly, men alle har de haft det samme for øje; Afslapning - og glade dage. Nogle ferierytmer har siden da fulgt industriugerne, andre været formet af flyvske modeluner og andet været dikteret af storkapitalistiske tilfældigheder.
De seneste år har således været formet af Covid, på den ene eller anden måde, og denne sommer kan måske ses som en markedskrafts kalibrering af ferielandskabet. De fleste jeg kender har i hvert fald tilvalgt flyveture og sydeuropæiske rejsemål, mens jeg selv, endnu en gang benytter mig af DSBs tilbud om et rejsepas. Dette er tænkt som et inspirationsindlæg samt en selvisk påmindelse om liv der leves på egne præmisser altid er det bedste liv.
For selvom det sikkert kræver en flyvetur for nogle mennesker, før de kan finde sig selv, så kan magi vitterlig findes alle steder omkring os. Danmark er nemlig ikke længere et fattig bondesamfund uden oplevelsesøkonomiens glæder, men i stedet en sand overflod af turistfælder, gårdbutikker og specialoplevelser uden lige. Oplandets småbyer, provinsen storbyer og alverdens havnebyer har således en endeløse række af eventdage, byfester og kulturoplevelser som skal underholde de lokale, lokke turisterne til og bruges som løftestang for støttekroner fra semioffentlige pengekasser. Gadeteater, balletskoler, vandreforestillinger, gadefestivaler, madvogne og mellemfolkelige karavaner der debattere alverdens relevant i kunsthusenes baghaver. Overfloden burde således overbevise de fleste om det lokale har værdier, men når solen strejker er der selvfølgelig en del danskere som flygter.
Som enhver anden nostalgisk fraflytter svingede jeg også forbi en masse nybyggeri, åbne pladser og nye trafikhubs i den danske hovedstad. Det føles lidt surrealistisk at metroen endelig kom til Hovedbanegården, og i enkelte vinkler på Kongens Nytorv ligner København nu en europæisk storby. På godt og ondt. Heldigvis findes Kunsthallen Charlottenburg fortsat, hvor jeg var rigtig glad for Jeremy Dellers kunstprojekt & film: We’re Here Because We’re Here, fra 2016. Hvilket også kunne være sloganet for Library Bar, der ikke blot er Københavns bedste hotelbar, det er også et levn fra min ungdom. Her nydes klassiske cocktails, mens verdens larmende tomgang forlades ved døren og lædersæderne tager dig tilbage i tiden.
Hvilket også var tilfældet på Kunsten i Aalborg, hvor man i et anfald af manglende ideer, havde valgt at genopsætte stedet som var det 70erne. Heldivis elsker jeg arkitekten Aalto, brasseriet i kælderen, skulpturparken og så var jeg vild med »gravkammer« følelsen i videoudstillingen Tomorrow`s Ghosts.
Rejsepasset blev således brugt til at indtage cocktails, special øl og kunst. Svinge forbi det lokale marked for levende musik og delitilbud, indtage veteranbiler på Memphis Mansion i Randers, hilse på familie og grille hummer, fange jazz standarder under åben himmel og vade Københavns centrum tyndt. Overvære Cecilie Uttrup Ludwigs kamp for at genvinde Danmarks Mesterskabet i landevejscykling.
Glo på arkitektur, skulpturer, gadekunst og alt det andet som gør ferie er sjovt i Danmark. Hvis du misser det fordi solen ikke skinner, eller vanen får dig på charterferie eller fantasien fejler, så har jeg selvfølgelig lidt ondt af dig. Heldigvis er sommeren ikke slut endnu, så fang et rejsepas og mød mig i toget/bussen/letbanen/metroen eller over en specialøl i det danske landskab.