Refurb - Genvejen til klimavenlig IT

Den konstante økonomiske fremgang vi alle oplevede fra midten af 90erne, ramte muligvis en global krise i 2008, men det ændrede ikke synderligt på ideerne om vækst som målsætning og forbrug som løsning. For uanset hvilke problemer verden måtte have kunne de mirakuløst nok løses ved mere af det samme. I stedet for benzindrevet biler skulle du blot vælge de der kørte på el, i stedet for komælk skulle det blot være havrebaseret, i stedet for nationale TV stationer skulle du blot vælge globale streamingløsninger osv. Du måtte i hvert aldrig stoppe med at forbruge, eller tro vækst var skadeligt, i stedet skulle du blot udskifte det ”gamle” med det ”nye klimavenlige” og verden som du kender den vil forblive sund, stærk og måske endda bæredygtigt –sådan på den lange bane.

Selvom det selvfølgelig er hel idiotisk tilgang så er vores danske samfund, og den globale kapitalisme, fortsat bundet op på disse ideer om vækst og forbrug. Hvilket vi selvfølgelig alle lider under, og sjældent har gode løsninger på hverken som individer eller samfund. Selvom der selvfølgelig findes rabiate ideer på begge fløje, og en hel masse pseudo klimasnask i midten, så er vi alle mere eller mindre bare efterladt på egen hånd i det globale supermarked som udgør vores brændende verden.

Jeg har selvfølgelig ej heller nogle svar, selvom det kan virke helt oplagt ikke at smide brugte batterier i åen, og for altid at stoppe med at avle på mink, så bliver man hurtig usikker på hvad der er bedst for verden, klimaet og en selv. Skal der produceres mest effektivt og klimavenligt, bliver det hurtigt nogle meget stor enheder. Hvordan kan det være godt? Hvis man fjerner tilskud til specifikke produktionstyper så vælter produktionen i mange led, og verdens fattige betaler hurtigt en hel anden pris end vi andre. Det er vel ikke ideen? Pludselig privatiseres nedbør, grundvand og retten til af udvinder energi ved vind. Hvem kan tro det er godt for andre end firmaerne? Det eneste som virker evident er et heller andet skal ændres, eller også er kloden færdig og vi ender som hjemløse.

Jeg stoppede selv med at købe ny elektronik, siden blev det underholdning der kun blev indkøbt brugt, for tiden er det alt varigt der søges løst ved genbrugte indkøb. Elektronik har en lav levetid, men finder du enheder fra 80erne og 90erne er de faktisk udformet så enhver amatør kan fixe dem. Skulle det blive nødvendigt. Den moderne verden er selvfølgelig digital, så det er jeg også, men dette skrives på en gammel genbrugt ThinkPad der sikkert har gjort en kontormedarbejder i det jyske skæv i ryggen for et årti siden. Enheden er kraftfuld, klodset, funktionel og faktisk lidt grim. Jeg købte den for fire år siden og den hamrer fortsat trofast frem. Alt kan stort set opgraderes ved skub og klik opgraderinger. Det gælder både indmad og ekstra udstyr som DVD drev eller andet moderne.  Dens computerkraft, skærm, mængde af ram har sikkert givet den voldsomt prismærke i den fjerne fortid, men jeg købte den for 1000 kr. ved en lokalbiks kaldet Refurb. Der lever af at overtage brugt kontorudstyr, rense det og gensælge det. Det er helt oplagt du ikke redder verden, men det er i hvert fald bedre end alternativet. Så frem for altid at købe en dyr, ny dims, så måske glem reklamerne og find en enhed fra vores digitale mødding og giv den et nyt liv på din skrivebord. Når den lider, så udskift dens dele og lev med de æstetiske kompromiser. Heller en grim verden, end slet ingen, og hvis du absolut skal forbruge, så forsøg i det mindste at være bevidst. Det gør jeg, og jeg har endda ingen børn der skal arve vores verden.